Hvis du har krøllet hår og har svært ved at få det til at krølle på toppen af hovedet, kan du prøve CurlLift – to kamme i en pakke fra BelVu. Kammene er designet netop til det formål at løfte håret fra hårrødderne for at skabe mere volumen, og således for at det lettere kan krølle helt fra rod til spids.
Det er en kam i høj kvalitet, der er lavet med stor præcision, og dens tænder er ganske unikke og lavet på en måde, så de forsigtigt og effektivt løfter håret fra dets rødder, mens det tørrer. Håret bliver således frigivet for dets egen vægt, så det ikke trækker fylde og krøller ud. Især når det er vådt, kan langt hår jo være tungt og tyngende, men ved at lette det på denne måde får det bedre forudsætninger for at få mere fylde og flere krøller ved hårrødderne.
Brug BelVu CurlLift, mens dit hår tørrer
Det er en anderledes metode og et lidt specielt produkt at bruge, når man forsøger sig med BelVu CurlLift. Men egentlig er det ganske simpelt at gøre, og grunden er logisk nok. For med et langt, krøllet og måske kraftigt hår, der i sig selv er tungt, vil det blive ekstra tungt, når det bliver vasket og er vådt. Mens det tørrer, kan det derfor have brug for lidt hjælp for at undgå, at al hårets vægt trækker fylde og krøller nedad, altså væk fra hovedbunden, hvor håret så vil kunne ligge fladt ned over hovedet.
Fint hår med bølger eller lette krøller kan ligeledes nemt blive tungt nok til at trække fylde og fine krøller ud, når det er vådt, hvorfor BelVu CurlLift også er gode at bruge til den finere/tyndere hårtype. Her er det desuden en god idé at bruge nogle lette styling-produkter, der ikke tynger et fint hår unødigt. Det kan du læse mere om her.
Uanset krølletype kan CurlLift-kammene altså hjælpe med at løfte håret ved hårrødderne under tørreprocessen, så det kan holde sig fyldigt og undgå at blive glattet ud. Ved løbende at flytte kammenes position, mens håret lufttørrer, kan det blive løftet ved hårrødderne hele vejen rundt på hovedet. Når håret er tørt, tynger det ikke så meget mere, som når det er vådt, og ved at have brugt nogle gode styling-produkter i håret (mens det var vådt), kan du bedre holde på den volumen og de krøller, du har fået frem ved hjælp af CurlLift-kammene.
Sådan bruger du CurlLift
Når du køber en pakke med BelVu CurlLift, er der to af de særlige kamme i pakken. Dette, fordi de skal bruges sammen. Det er oplagt at bruge kammene efter hårvask, mens håret er vådt, og når du har kommet styling-produkter i det. Altså når håret skal til at tørre.
Du bruger kammene ved at pege dem ind mod hinanden øverst på hovedet. Sæt forsigtigt kammene ind i håret øverst ved hovedbunden og lad dem finde hinanden i håret, hvorved du kan ”låse” dem sammen. Lad kammene sidde i håret, mens det tørrer, og flyt rundt på kammenes position jævnligt under tørreprocessen for at skabe en jævn volumen ved hårrødderne.
Du kan også bruge kammene til 2. og 3. dagskrøller som hjælp til at genopfriske og løfte håret ved hovedbunden. Her kan du for eksempel gøre håret fugtigt med en Mist Sprayflaska forinden – eller bruge en god refresh-spray for at booste krøllerne på ny.
Få mere inspiration til at få fyldige krøller hos CurlsForYou
Der er mange ting, man kan gøre for at få mere fylde i håret på toppen af hovedet – og i det hele taget for at få smukke, sprudlende krøller fra rod til spids. Det kan du finde meget mere inspiration til her hos CurlsForYou, hvor du både kan finde masser af gode hårprodukter, der alle er Curly Girl-venlige, og mange blogindlæg, der tager fat i mange interessante krølle-emner.
Er det decideret krøller og fylde i håret på toppen af hovedet, du kunne tænke dig at finde nogle fif til, kan du måske finde inspiration i vores blogindlæg om samme. Og ellers kan du for eksempel også se på vores side med tilbehør og hårpynt, hvor du bl.a. kan finde smukke hårklemmer, som på deres egen måde kan give håret og frisuren et løft. Det kan også være, du kan få glæde af Root Clips, der ligesom CurlLift-kammene kan være en hjælp til at løfte hårrødderne, mens håret tørrer.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.