Trænger dit hår og særligt din hovedbund til en ekstra kærlig behandling, kan Rosemary-serien fra As I Am være den rette for dig at bruge – måske i en periode, eller blot generelt til at holde hår og hovedbund sund og i balance. Serien består blandt andet af denne Rosemary Shampoo – en skøn og velduftende low-poo, som altså især tager sig kærligt af din hovedbund, men som også renser håret blidt, men effektivt.
Low-poo’en kan bruges til alle hårtyper og er naturligvis Curly Girl-venlig, så du også roligt kan bruge den til dine krøller. Den er fugtgivende og virker styrkende for hår og hovedbund, hvilket er gode nyheder for krøller, der jo som udgangspunkt har brug for ekstra pleje og fugt for at kunne trives – ligesom de vil have stor gavn af en hovedbund i balance.
Rosemary Shampoo indeholder blandt andet rosmarin, som virker rensende og styrkende på hår og hovedbund, og som har en reparerende og lindrende virkning på hovedbunden. Low-poo’en indeholder også pebermynte, som har en forfriskende og kølende virkning på hovedbunden, ligesom den øger blodcirkulationen i hovedbunden og dermed hjælper en sund hårvækst på vej. Begge ingredienser er antiinflammatoriske og modvirker skæl, hvorfor de er med til at skabe et sundt miljø i hovedbunden.
Brug Rosemary Shampoo til en generet hovedbund
Som nævnt er det især, hvis du oplever en irriteret og kløende hovedbund, at du kan få glæde af en low-poo som Rosemary Shampoo. Du kan næsten dufte på produktet, at det vil gøre din hovedbund godt og friske den op på ny, og samtidig indeholder den så mange gode ting med egenskaber, der kan hjælpe en generet hovedbund i balance igen.
Men også håret har god gavn af de styrkende, rensende og opfriskende egenskaber, low-poo’en byder ind med, og det er uanset hvilken hårtype du har. Og du behøver ikke have en generet hovedbund for at få glæde af shampooens egenskaber – den kan sagtens bruges som din daglige shampoo for at vedligeholde hårets og hovedbundens sundhed, ligesom du kan vælge at bruge den en gang imellem for at give hårvasken et ekstra pift af hovedbundspleje.
Da kan du også bruge andre produkter, der kan fremme hovedbundens sundhed – for eksempel de øvrige produkter fra Rosemary-serien, ligesom et produkt som en hovedbunds-scrub kan give huden her et boost og en dejlig opfriskning. En sådan kan med fordel bruges en gang imellem, for eksempel en gang om ugen, for at holde hovedbunden ren og frisk.
Hårets sundhed starter ved hovedbunden
Måske tænker man ikke så meget over det, men hovedbundens ve og vel har også betydning for hårets sundhed, for det er jo her, hårets rejse starter. Og er hovedbunden generet og fuld af skæl, produktrester og andre ting, der kan genere den, har hårets trivsel også svære betingelser.
Sørger du derimod for at holde hovedbunden sund og i balance, giver du dit hår et bedre fundament og gode betingelser for at komme godt fra start. Derudover optimerer du betingelserne for en sund hårvækst ved at holde hovedbunden sund og ren – og du kan hjælpe den yderligere på vej ved at massere hovedbunden, når du renser og opfrisker den, for eksempel ved at bruge en Scalp Massager. På den måde øger du blodcirkulationen i hovedbunden, hvilket virker stimulerende for hårvæksten.
Der er dermed mange ting, man kan gøre for sit hår, og altså også ved at holde sin hovedbund sund og i balance. Rosemary Shampoo er således bare ét produkt, du kan bruge til dét formål, og du kan se på de andre produkter fra Rosemary-serien fra As I Am, så du har produkter til hele hårplejerutinen.
Sådan bruger du Rosemary Shampoo
Rosemary Shampoo bruges som en almindelig shampoo, når du vil vaske håret. Gør håret ordentligt vådt, og brug shampooflaskens spids til at komme shampoo ud i håret ved hovedbunden i en sektion ad gangen. Massér hovedbunden med fingrene, til det begynder at skumme. Arbejd så shampooen ud i håret, og tilsæt mere shampoo efter behov, så du kan vaske og rense længderne.
Lad shampooen sidde i håret i et par minutter, før du skyller den ud igen. Pas på, du ikke får produktet i øjnene. Brug herefter en plejebalsam til at gøre håret blødt og medgørligt – det kunne for eksempel være Rosemary Conditioner. Nyd herefter et rent, blødt og styrket hår – og en let og forfrisket hovedbund.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.