Hvis du har været en del af Curly Girl-metoden længe, så ved du sikkert allerede, hvilke ingredienser du skal undgå i dine hårprodukter. Hvis ikke kan du læse det i vores blogindlæg om Curly Girl-metodens forbudte ingredienser.
Der er som hovedregel fem forbudte ingredienser, herunder: silikone, udtørrende alkoholer, voks, nogle olier og sulfater. Og selvom man skulle tro, at de burde være lette at undgå, er det ikke alle af bl.a. sulfater og olier, der er dårlige for dit hår, og der er endda også nogle alkoholer, der virker plejende og blødgørende på dit hår.
Men hvordan finder du hoved og hale i ingredienserne, og hvordan kan du skille dem ad? Og hvad betyder mange af de ingredienser, der er i dine hårprodukter?
I dette blogindlæg får du svar på, hvad ingredienserne i dine hårprodukter egentlig betyder – hvad end det er kokosolie eller forskellige proteiner. Samtidig kigger vi også på nogle af de godkendte alkoholer og sulfater og ser på, hvad de kan gøre af gode ting for dine krøller.
De populæreste ingredienser i dine hårprodukter, og hvad de betyder
I første del dykker vi ned i nogle af alle de plejende og populære ingredienser, som du kan finde i mange af vores hårprodukter. Her kommer vi blandt andet ind på sheasmør, solsikkekerneolie, arganolie, glycerin, jojobaolie, kokosolie, forskellige proteiner og biotin.
Sheasmør
Sheasmør eller sheabutter er nøddesmør og kommer fra det afrikanske sheatræ. Sheasmør er en meget fed og plejende creme og skal bruges til det mere krusede og meget krøllede hår, der skriger på fugt. Har du tyndt, skandinavisk hår med let krøl, skal du være mere påpasselig med sheasmør, hvis det er produkter, der sidder i håret, for eksempel i form af en krøllecreme. Derimod kan alle hårtyper, der mangler fugt, få gavn af en hårkur med sheasmør.
Hvordan ser sheasmør ud på bagsiden af et hårprodukt? Sheasmør er let at genkende, da det næsten altid bliver beskrevet som Butyrospermum Parkii (Shea) Butter på bagsiden af dit hårprodukt.
Solsikkekerneolie
Solsikkekerneolie er også sundt og lækkert for dine krøller og er til at finde i mange af vores produkter her hos CurlsForYou. Solsikkekerneolie giver glans og blødgør dine krøller. På den måde bliver dit hår mere medgørligt, og det hjælper samtidig med reduceringen af knuder og filtret hår. Når du bruger solsikkekerneolie, bliver dit hår efterladt fugtmættet, sundt og blødt.
Vil du gerne have et hårprodukt med solsikkekerneolie? Så skal du lede efter Helianthus annuus, da det oftest er sådan, ingrediensen vil blive beskrevet på hårproduktet.
Arganolie
En tredje populær ingrediens er arganolie. Arganolie til håret indeholder omegafedtsyrer, der er meget fugtgivende, og som bidrager til at holde håret sundt og let medgørligt. Har du farvet eller skadet hår, er arganolie især god til at pleje det. Derudover kan du også benytte arganolie til at behandle skæl i hovedbunden.
Pas dog på med alt for tunge produkter til fint og tyndt hår. De kan nemlig efterlade håret tungt og fedtet. Derfor skal du undgå eller bruge mindre af produkter med meget arganolie, kokosolie, sheabutter og jojobaolie.
Hvis du leder efter produkter med arganolie til håret, skal du kigge efter navnet Argania spinosa (argan) oil. Hos CurlsForYou har vi altid listet alle ingredienser i vores hårprodukter, så det er meget lettere for dig at finde et hårprodukt med eksempelvis arganolie.
John Masters Organics – Argan Olie
- SEK: 600,99SEK
- EUR: €52,16
Glycerin
Glycerin er et fugtighedsbevarende middel og er derfor med til at binde fugt til dit hår. Det vil sige, at glycerin er rigtig god til dine krøller, hvis de mangler fugt, da ingrediensen binder fugten fra andre produkter og fra luften til dit hår. Når du benytter produkter med glycerin, er det derfor også smart, at det er et produkt, der sidder i hele dagen – det kunne for eksempel være en lockkräm – så en fugtbindende fordel virker hele dagen lang.
Dog skal du passe på med glycerin om vinteren, da den netop binder fugt fra luften til dit hår. Vinterluften er tør, og derfor kan det gøre mere skade end gavn.
Glycerin vil oftest være betegnet som glycerin bag på dit hårprodukt.
Jojobaolie kommer fra en jojobaplante. Her bliver olien udvundet af plantens frø og minder faktisk lidt om kaffebønner i udseendet, ud over at de er større.
Jojobaolie
Jojobaolie er en fantastisk olie til krøllet hår og er faktisk en ret speciel olie, især hvis man kigger på dens molekylære struktur. Her ligner strukturen nemlig den olie, som din hovedbund selv producerer, nemlig sebum. Derfor kan jojobaolie også være med til at give dit hår mere glans og elasticitet. Jojobaolie virker også regenererende på håret og hovedbunden, og du kan derfor opleve et fyldigere hår ved langvarigt brug af jojobaolie.
Hvis du har et hårprodukt til krøller med jojobaolie, ville du kunne genkende det som Simmondsia Chinensis Seed oil på bagsiden af produktet.
Kokosolie
Kokosolie til håret er en blødgørende ingrediens og kan medvirke til sundt hår, der ikke nær så let udtørrer eller lader sig kue af vind og vejr. Derudover giver kokosolie også glans til håret. Har du ikke nogen produkter med kokosolie til håret, kan du lave din egen hårkur med kokosolie, hvor du blot lader en god kokosolie sidde i dit hår i et par timer eller natten over, inden du vasker den ud igen.
I kokosolie findes der blandede mellemkædede fedtsyrer. Det lyder måske underligt, men det betyder, at kokosolien har meget lettere ved at trænge ind i håret end andre olier. Hvis dit hår lider af proteinmangel, er det også godt at benytte kokosolie, da den forebygger proteintab i hårstråene.
Hvordan kan du genkende kokosolie i dine hårprodukter? Oftest vil kokosolie hedde Cocos Nucifera Fruit Extract, men kokosolieekstrakter kan også se sådan ud på bagsiden af dit produkt:
- Cocamidopropyl Hydroxysultaine
- Cocamidopropylamine Oxide
- Cocamidopropyl Betaine
- PPG-2 Hydroxyethyl Cocamide.
Du kan derfor også regne med, at hvis der er et produkt, der hedder noget med ”cocamide”, så er det udvundet fra kokosolie og er dermed med til at pleje dine krøller.
Proteiner
Har du været en del af Curly Girl-metoden længe, har du sikkert allerede læst meget om forskellige proteiner, og hvorfor proteiner er så gode for håret – for proteiner er nemlig supervigtige til dig med skadet og krøllet hår.
Proteinrige produkter giver nemlig styrke og elasticitet tilbage til dit hår. Men hvordan kan du genkende proteiner i dine produkter? Der findes nemlig mange former for proteiner i hårprodukter, hvad enten det er shampoo, balsam eller stylingprodukter. Her har vi dog listet nogle af de mest gængse former for proteiner i hårprodukter:
- Hydrolyzed wheat, oat eller soy protein
- Hydrolyzed vegetable protein
- Hydrolyzed keratin
- Hydrolyzed collagen
- Amino acids.
Selvom proteiner er sunde og gode for dine lokker, så skal du også passe på med ikke at overgøre det. Det er altid vigtigt at have en god balance mellem fugt og protein, ellers kan dit hår blive umedgørligt og nærmest umuligt at style.
Er du i tvivl om, om du skal tilføre mere eller mindre protein til dit hår, eller om du skal tilføre mere eller mindre fugt? Så kan du læse vores blogindlæg om fugt- og proteinbalance. Mange problemer med krøllet hår opstår nemlig, hvis du enten har for meget eller for lidt protein eller fugt i håret.
Biotin
Biotin er et vitamin, der også er kendt som B7, er et af de vitaminer, der har allerbedst effekt på hud, hår og negle. Men hvorfor er biotin egentlig godt for håret? Det er det, fordi biotin er med til at øge produktionen af keratin – og keratin er med til at øge produktionen af sundt og nyt hår.
Når du benytter biotin på håret – og ikke tager det som kosttilskud, for det kan du også vælge at gøre – så hjælper vitaminet også på svagt hår. Det vil sige, at biotin i dine hårprodukter går ind og styrker dit hår og reducerer både knækkede hårstrå og spaltede, tørre spidser.
Hvis du gerne vil have hårprodukter med biotin, er det meget let at finde på ingredienslisten bagerst på produktet, da det er listet som biotin.
Godkendte sulfater og alkoholer
Når vi snakker om godkendte sulfater og alkoholer, skal du kigge efter milde sulfater og det, der på engelsk hedder fatty alcohols. Det betyder blot, at de ikke er skrappe eller udtørrende for dit hår, men at de faktisk går ind og plejer og blødgør det.
Godkendte alkoholer
Godkendte alkoholer er med til at blødgøre og pleje dit hår. Det er altså ikke alle alkoholer, der er direkte dårlige for dit hår. Derfor er det også vigtigt, at du har styr på, hvilke alkoholer der kan bruges. Her er en opsummering af nogle af dem:
- cetylalkohol
- isocetylalkohol
- ceterarylalkohol
- propyleneglycol
- butyleneglycol
- hexyleneglycol
Godkendte sulfater
Godkendte sulfater er lidt sværere at spore sig ind på. Især fordi de sulfatlignende ingredienser, der er godkendte, ikke rigtigt er sulfater, men fungerer som sulfater, dog uden at være hårde for håret og virke tørrende.
Dette kunne for eksempel være Sodium Lauroyl Methyl Isethionate, der også er til at finde i mange af vores low-poo-shampooer. Dette er nemlig en rensende ingrediens, der er udvundet fra kokosnødder, og som derfor ikke er udtørrende.
Vi er nået til vejs ende, og forhåbentlig er du blevet en del klogere på, hvilke ingredienser der er i dine hårprodukter, hvad der gemmer sig bag deres videnskabelige navn, og hvad de egentlig betyder og gør for dine krøller.
Er Sanex antiskæl shampoo godkendt som Sidste vask? Eller hvordan kan jeg se listen over godkendte shampoo til sidste vask?
På forhånd tak.
Hej Signe
Jeg ved ikke om den er godkendt som sidste vask – vi har ikke nogen liste over shampooer til sidste vask.
En shampoo til sidste vask skal indeholde SLS – sodium laureth sulfate og må ikke indeholde silicone eller voks.
Med venlig hilsen
Tine
Hej med jer😊
Nu vil jeg prøve jeres Pretty Girl produkter, men mit spørgsmål er jeg vil gerne prøve at skifte low poo ud med Co wash “vaske balsam” skal jeg bruge en “alm balsam” efter den også eller er det nok med Co wash?
Vh Tina Christensen
Hej Tina.
Jeg vil altid anbefale at bruge en alm/plejebalsam efter brug af co-wash, da en co-wash ofte ikke indeholder så mange plejende ingredienser som en plejebalsam.
Mvh Tine