Giv dine krøller mere definition og et let til medium hold med Define N’ Shine Magic Gel fra CG Curl. Det er en tyktflydende og fugtgivende styling-gel med en behagelig duft med et frisk touch, og den hjælper dig med at holde styr på dine krøller og kontrollere krus på en blød og let måde. Det er en fleksibel gel, der ikke giver knasende og stivnende effekt, men holder fast i krøllernes snoede facon.
Du har med denne gel altså et godt input til stylingen af dine krøller, når du går efter et produkt, der både hjælper med at definere krøllerne og give dem et fleksibelt hold ud at tynge håret. Brug den som en del af en Curly Girl-venlig hårpleje- og styling-rutine, for eksempel sammen med de øvrige, skønne produkter fra CG Curl. Så er du godt på vej til at give dine krøller den pleje og omsorg, de har brug for.
Curly Girl-venlige ingredienser i Define N’ Shine Magic Gel
I og med Define N’ Shine Magic Gel er godkendt at bruge til The Curly Girl -metoden, finder du altså ikke ”forbudte” ingredienser som skrappe sulfater og udtørrende alkoholer i produktet. Til gengæld er gelen fyldt med gode og ordentlige ting, der alle bidrager til at give dine krøller kærlig pleje og hjælper med at få det bedste frem i dem.
For eksempel er der sheasmør, avocado- og kokosolie i produktet – tre naturlige og stærke ingredienser, der blandt andet virker fugtgivende og dermed er med til at sørge for, at dine krøller ikke tørrer ud. Tilsammen bidrager ingredienserne ikke bare med at give håret fugt, men også at holde på fugten samt gøre håret blødt. Samtidig er det jo en gel, der giver håret lidt hold og hjælper med at holde på krøllernes smukke facon, ligesom den er med til at modvirke krus.
Sådan kan du bruge Define N’ Shine Magic Gel
Du har, som nævnt, med Define N’ Shine Magic Gel en forholdsvis tyktflydende gel, og den er bedst at bruge i vådt/fugtigt hår. Har du ikke lige vasket dit hår, men vil genopfriske krøllerne med gelen, kan du oplagt starte med at fugte håret med en Mist Sprayflaska.
Tag en lille mængde gel – eller den mængde, der passer til dig – ud i hænderne, og fordel produktet jævnt ud i håret fra rod til spids. Måske har du forinden brugt krøllecremen fra samme mærke, Definition Activator, for at give håret ekstra fugt og rigtig få krøllerne smukt frem, som du så kan få et fleksibelt hold i med gelen. Herefter kan du lade håret lufttørre eller føntørre det. Hvis du bruger føntørrer, anbefales det at bruge diffuser til dine krøller for at passe bedre på dem – og for at få krøllerne til at træde smukt frem.
Find inspiration til styling af krøller hos CurlsForYou
Mangler du inspiration til, hvordan du bedst styler netop dine krøller, kan du finde tips og råd til det her hos CurlsForYou. På vores blog finder du for eksempel et indlæg om styling af fine krøller og bølger med gel og foam, idet disse hårtyper let kan blive tynget af produkter og derfor har mest fordel af lette produkter.
Har du til gengæld tykkere hår og tættere krøller, kan de sikkert have glæde og gavn af ”tungere” produkter som en krøllecreme, i og med de typisk har brug for mere fugt og pleje end de lettere krøller og bølger og derfor kan klare tungere produkter/ingredienser. Find inspiration til det hele på vores blog, og du kan naturligvis også finde skønne og Curly Girl-venlige produkter til pleje og styling af alle krølletyper her hos os.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.