Hvis du har krøllet hår og mangler en god co-wash, du kan bruge til din Curly Girl-rutine, kan du prøve denne Cleansing Conditioner fra det danske brand IdHAIR’s serie af hårprodukter til krøller, Curly Xclusive. Du får her et ordentligt renseprodukt til de dage, hvor håret skal vaskes, og du kan rengøre dit hår på en skånsom og non-stripping måde. For co-washen indeholder naturligvis ingen skrappe sulfater, der vil gøre skade på krøllerne. I stedet virker den blødgørende og let plejende, hvorfor du hermed har et godt produkt til starten af din vaske- og plejerutine.
Curly Xclusive Cleansing Conditioner er dermed et mildt produkt, du kan bruge i dit hår dagligt. Dog vil det, når du er godt i gang med en Curly Girl-rutine, ikke være nødvendigt at vaske håret hver dag, men produktet er skånsomt nok til det. En co-wash som denne vil nænsomt rense hår og hovedbund for snavs, smuds og produktrester, alt imens den passer godt på dine krøller – blandt andet fordi den ikke udtørrer dem. Derudover indeholder Cleansing Conditioner stoffet Piroctone Olamine, som er med til at holde hovedbundens mikroflora i balance, modvirker skæl og hjælper en tør hovedbund.
Brug co-washen Cleansing Conditioner til en Curly Girl-venlig hårplejerutine
Et co-wash-produkt er kendt som en vaskebalsam, der er god at bruge som en del af en krøllevenlig hårplejerutine. I stedet for at vaske håret i en ”almindelig” shampoo, der måske indeholder visse skrappe sulfater, udtørrende alkoholer og silikone, kan man med en co-wash byde sine krøller en langt mere skånsom hårvask, der, sammen med en øvrig god og Curly Girl-venlig hårplejerutine, kan resultere i sunde, smukke, livlige og glansfulde krøller.
Co-washen bruges altså i stedet for en shampoo, og da man således vasker hår i en balsam, vil man ikke få samme ”skum-oplevelse” som med en almindelig shampoo. Når man går i gang med at bruge en co-wash som Cleansing Conditioner, vil der desuden kunne være en overgangsperiode, hvor hår og hovedbund – og en selv – skal vænne sig til en ny rutine. Håret kan derfor i en periode måske føles mere fedtet og uterligt, men det bliver bedre, når det finder en ny, sund balance.
Hvis en co-wash dog virker for uoverskueligt at skulle i gang med – eller hvis det bare ikke er det rette produkt for dig, er en anden Curly Girl-venlig mulighed for at rense håret at bruge en low-poo. Den er mere ligesom en almindelig shampoo, bare uden indhold af skrappe sulfater og andre ting, der vil kunne skade krøllerne. Man kan, efter behov, også veksle mellem co-wash og low-poo.
Sådan kan du bruge Curly Xclusive Cleansing Conditioner
Når du vil have vasket dit hår med Cleansing Conditioner, skal du komme en passende mængde i det våde hår, hvor du masserer det godt ind i hovedbunden og lader det komme ud i længderne af håret efter behov. Når du synes, hår og hovedbund mærkes renset og ren, skyller du co-washen grundigt ud igen.
Når du har renset dit hår godt med co-washen (eller alternativt en low-poo), er det en rigtig god ide at gøre brug af en vårdandebalsam, så dine krøller får mere fugt og pleje – de vil med garanti tage imod den med kyshånd. IdHAIR kommer med Curly Xclusive-serien også med to skønne plejebalsammer – en med fokus på fugt, og en med fokus på protein, så du kan vælge den balsam, dine krøller mest har behov for.
Find mere inspiration til krøllevenlig hårpleje og -styling hos CurlsForYou
Måske var det ikke lige en co-wash og plejebalsam, du søgte til din Curly Girl-venlige hårplejerutine …? Det kunne også være en low-poo, en leave-in-balsam, en hårkur eller dybdegående rens … Eller måske var det styling-rutinen, du ledte efter ordentlige produkter til – så du kan få dine krøller til at sno sig smukt, sidde perfekt og holde hele dagen?
Bare rolig, du er landet det helt rette sted. Hos CurlsForYou har vi nemlig et bredt udvalg af alverdens skønne hårprodukter, der er godkendt til Curly Girl-metoden, og som du dermed roligt kan bruge til dine krøller. Derudover har vi også et udvalg af hårpynt, som også kan være med til at få alt det bedste frem i dine lokker, når de skal styles og sættes i den helt rette frisure.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.