Kunne det være rart at skippe hårvasken indimellem og bare lige friske håret op med et eller andet smart produkt, der ovenikøbet er fyldt med sunde ingredienser? Ja, det kunne da! Og med et produkt som denne Dry Shampoo fra Chey har du fat i noget af det rigtige. Det er et produkt bestående af pulver, der netop skal kommes i tørt hår, hvor det opfrisker og fugter dine lokker og efterlader dig med en forfriskende fornemmelse.
Blandt de naturlige ingredienser er bentonit-ler, der fugter håret og fjerner giftstoffer, og theobroma kakao-frugtpulver, der har et højt indhold af antioxidanter og giver dit hår nyt liv. Cheys Dry Shampoo er med andre ord oplagt og praktisk til dig, der har brug for et håropfriskende produkt til de dage, hvor du ikke vasker hår og/eller lige har været til træning og trænger til en hurtig overhaling til hår og hovedbund.
Enkelt og hurtigt at bruge Dry Shampoo
Dry Shampooen fra Chey er et produkt i pulverform, som skal bruges i tørt hår. En passende mængde af pulveret drysses i håret, nærmere betegnet hovedbunden og hårrødderne, hvor det masseres godt ind. Herefter skal du vente i 30 sekunder, mens pulveret bliver absorberet, før du kan rede håret igennem med en bredtandet kam eller blot fingrene – for at komme af med overskydende pulver. Herefter er det blot at nyde dit genopfriskede hår, og du kan style dine krøller, lige som du vil.
Ligesom alle de andre spændende produkter, vi fører her hos CurlsForYou, er denne Dry Shampoo særligt god til krøllet hår. Det betyder ikke, at du ikke kan bruge produktet, hvis du har hår uden krøller – næh, Curly Girl-godkendte produkter som dette betyder blot, at de blandt andet er lavet uden skadelige ingredienser som sulfater og silikone, men til gengæld indeholder en masse gode og nærende ingredienser, som især krøller vil elske.
Det sarte, krøllede hår
For det, der er med krøllet hår, er blandt andet, at det naturligt er sartere end ikke-krøllet hår, og derfor har det for eksempel tendens til at blive tørt. Det kan også være et spørgsmål om protein-balancen i krøllet hår, der har betydning for dets trivsel eller mangel på samme. Og ligesom så meget andet er det ret individuelt, hvad den enkelte krøllede manke mangler.
Som du nok allerede ved, går vi her hos CurlsForYou meget op i krøllers trivsel, og du kan blandt andet kigge her, hvis du vil prøve at gå videre med at finde ud af, hvad dit hår mangler (hvis det da mangler noget) for at blive sundt og sprudlende. Men du kan også blot kigge rundt på siden og lade dig inspirere af alle de skønne produkter, vi fører – så du kan se, hvad du kan forkæle dine smukke krøller med.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.