Trænger dine krøller sommetider til en hjælpende hånd eller genopfriskning, måske på dage mellem hårvaske, måske om morgenen, når håret nu engang ter sig, som det vil – eller måske bare generelt i det daglige efter et bad med hårvask? Så er denne skønne og velduftende Wake Me Up Curl Refresher fra Alikay Naturals et godt fund! Proppet med krølle-elskende ingredienser går denne fugtende og forfriskende spray ind og vækker dine krøller til live på ny, så du er klar til at komme videre i en fart – med smukke og tæmmede krøller.
Wake Me Up-sprayen indeholder en masse gode og nærende ingredienser, som dine krøller vil elske at bade sig i. Aloe vera er kendt for sine helende og beroligende egenskaber, men tilfører i en spray som denne også håret en masse fugt, som især krøller har brug for, da de har tendens til at blive tørre. Derudover bidrager aloe vera også til en forfriskende og dejligt kølende fornemmelse, hvilket kan føles rart for hovedbunden. Desuden er aloe vera antiinflammatorisk.
Sunde ingredienser, der nærer hår og forkæler krøller
Men udover aloe vera indeholder Wake Me Up Curl Refresher også mandelolie, der er en mild olie med nærende og blødgørende egenskaber. Samlet giver alle de sunde ingredienser en dejligt opkvikkende hårspray, der hjælper dit hår med at holde på fugten, bekæmper krus og i det hele taget holder dine krøller friske, sprudlende og glansfulde hele dagen.
Måske er du blandt dem, der har sat hårrutinen med daglig hårvask på hylden og i stedet blot vasker håret med en low-poo et par gange om ugen. Da kan en krølle-genopfrisker som Wake Me up være god til netop at pifte krøllerne op på ny, særligt de dage, hvor håret ikke er blevet vasket og måske driller med krus og flade fornemmelser. Men generelt kan det være lækkert at give sine krøller en hurtig overhaling om morgenen, når de lader til at være sovende endnu, mens du står foran spejlet – og så gør det jo heller ikke noget for den forfriskende fornemmelse, at den opvækkende spray også dufter dejligt frugtig.
Sprayen bruges ved først og fremmest at ryste flasken grundigt for herefter at spraye produktet ensartet i vådt eller tørt hår. Du kan nu bruge hænderne til at gøre dit hår luftigt og give krøllerne ny definition, ligesom du kan ryste hovedet for at sætte gang i hårets spil. Er der enkelte krøller, der trænger til lidt ekstra hjælp for at blive vækket, kan du give dem et ekstra pust med sprayen og sno dem individuelt om en finger, så de også kan fremstå mere definerede – og den samlede krøllede hårpragt mere ensformigt. Herefter er det blot at lade håret tørre – og nyde de friske krøller.
Spændende produkter fra Alikay Naturals
Wake Me Up Curl Refresher er blot ét af mange skønne hårplejeprodukter fra mærket Alikay Naturals, som du kan finde her hos CurlsForYou. Det er en producent, der går op i naturlige kvalitetsingredienser, hvilket da også er det klare indtryk man får, når man ser på de farverige og indbydende hårplejeprodukter indeholdende en masse sunde ting – og som er uden mineralske olier og skadende alkoholer, parabener, sulfater og silikone.
I det hele taget finder du hos os udelukkende produkter som disse, der har et sundt og nærende indhold, som plejer og beskytter dit hår i stedet for på sigt at skade og ødelægge det. Særligt hvis du har krøller, der har det med at være mere sart end glat hår, har du brug for nogle ordentlige produkter med de rette ingredienser, der behandler dine krøller med den nænsomhed og kærlighed, de fortjener. Og det kan du give dem. Tag blot et kig her rundt på siden, hvor du kan finde inspiration og produkter til en sund, blid og effektiv hårplejerutine. Rigtig god fornøjelse!
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.