Døjer du med tørre krøller, der ikke umiddelbart lader sig hjælpe af noget? Så kan Shea Yogurt Hair Moisturizer fra Alikay Naturals være en kærkommen hjælper for dig. Du har her nemlig en leave-in-balsam, der både kan bruges som hårkur eller blot til daglig brug. Den er utroligt fugtgivende og vil derfor være som en nærende yoghurt, meget tørre krøller vil slubre i sig med stor appetit. Resultatet? Skinnende, fugtet og dejligt blødt hår og krøller, der ter sig pænt.
Som produktets navn antyder, er der sheasmør i Shea Yogurt Hair Moisturizer, og shea har flere gode egenskaber, som i høj grad er med til både at fugte og blødgøre håret. Men der er også mange andre gode ingredienser i leave-in-balsammen, som for eksempel arganolie, der er rig på E-vitaminer. Derudover giver olien glans til håret uden at fedte det, og den modvirker kruset hår. Der er også kokosolie i, der ligeledes er vitaminrig og behjælpelig med at give håret blødhed og glans. Med andre ord er der mange gode ting, der i dette produkt virkelig kan booste dit hår, hvis det trænger til ekstra fugt og pleje.
Sundt og stærkt hår med Shea Yogurt Hair Moisturizer
Moisturizeren fra Alikay Naturals er umiddelbart bedst til kinky krøllet og kraftigt hår, som det til gengæld kan være til stor glæde og gavn for. Stort og/eller krøllet hår kan sagtens komme ud af sin naturlige fugtbalance og føles udtørret og kruset, og her kan ekstra pleje udover den almindelige daglige pleje være værd at overveje. En leave-in-balsam som denne – eller endda en egentlig hårmaske eller hårkur – vil kunne give dine krøller helt fornyet liv med de fugtgivende egenskaber, den slags produkter har.
Moisturizeren her kan bruges i såvel vådt som tørt hår og skal ikke skylles ud – hvilket klart er med til at gøre det enkelt og hurtigt at gøre brug af den i det daglige. Hvis du vil bruge den i vådt hår, anbefales det først at vaske og filtre håret ud, hvorefter håret deles i sektioner, der hver skal have tilført ca. en fingerspids af produktet. Det ”friseres” ind i længderne med fingrene. Undervejs vil du måske få en følelse af, at håret bliver fedtet. Men efterhånden som håret tørrer, vil den ”fedtende” olie blive absorberet af det tørstige hår.
Ønsker du at bruge produktet i tørt hår, skal du bruge en ganske lille mængde af det, som du gnider ud i håndfladerne og herefter kommer i håret startende ved hårrødderne. Herefter er du klar til at style dit nu plejede hår. Uanset om du kommer moisturizeren i vådt eller tørt hår, kan det være en god ide forsigtigt at klappe eventuel overskydende ”yoghurt” af håret med et stykke køkkenrulle.
Fugtende og plejende produkter til dit hår hele året
Her hos CurlsForYou kan du finde rigtig mange gode hårplejeprodukter, der alle har potentiale til at bidrage til dit hårs sundhed – hele året. Men som vi var lidt inde på før, kan der være brug for ekstra pleje til krøller, da de har lettere ved at tørre ud og derfor har brug for at få tilført ekstra fugtgivende elementer, der kan hjælpe dem med at holde sig sunde og stærke.
Særligt når det er vinter, kan det være anstrengende at være krøller – og indehaver af dem, idet vind, vejr og andre vinterlige omstændigheder kan virke meget udtørrende på krøller. Du kan læse mere i vores blogindlæg her om, hvordan du passer ekstra godt på dine krøller om vinteren. Og når det så er sagt, så husk at pleje dine smukke krøller uanset årstid, så de kan sprudle og shine – hele året.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.