Så er der linet op til den perfekte hår-wellness-aften (eller et andet tidspunkt på dagen) for dig selv eller sammen med en, du holder af. Giv dig/jer selv et par timer i afslapningens tegn, og nyd ro, nærhed og lækre smage og dufte samt kærlig pleje til dit hår.
Med den wellness-pakke, vi har sat sammen hos CurlsForYou, får du skønne og plejende produkter til dit hår, som du bare kan gå i gang med at forkæle med en god gang velvære. Nogle af produkterne – som low-poo og balsam – har smæk på duften (af blandt andet pebermynte), som vi mener blot er med til at understrege den skønne følelse af wellness.
Skønne produkter til hår-wellness – og lidt ekstra
Fordi det primært er hårprodukter, vi har pakket i vores udgave af en wellness-pakke, betyder det bestemt ikke, at den ikke kan kombineres med andre velvære-elementer. Har du for eksempel en ansigtsmaske liggende, noget forfriskende fodbadesalt, stemningsfulde stearinlys, hyggelig musik og en boblende drink klar, er det på alle måder oplagt at kombinere med de produkter, vi her byder ind med. Det er helt op til dig, hvordan din hjemme-wellness-oplevelse skal komponeres. Og der er sikkert ideer til flere omgange … Find eventuelt inspiration til det i vores blogindlæg her.
Vi har gjort det på den måde, at vi med vores wellnesspakke kommer med forslag til produkter, du kan vælge til og fra, afhængigt af hvilke elementer du ønsker med – måske har du i forvejen en hårmaske, du helst vil bruge, og derfor ønsker at vælge den fra her i pakken. Derudover giver vi dig muligheden for at tilvælge en wellness-hyggepose indeholdende lidt ekstra lækre chokolader, et par engangsbadehætter og lidt prøver af – måske – nye, spændende hårprodukter for dig. Denne pose kan ikke købes separat, men kun i sammenhæng med køb af nogle af de andre produkter fra wellness-pakken.
Wellness-pakkens indhold
Hjemme-wellness- pakken fra CurlsForYou indeholder:
- Low-poo: Flora & Curl Coconut Mint Scalp Refresh Shampoo
- Plejebalsam: Flora & Curl Coconut Curl Refresh Conditioner
- Hårkur: Moistful Curl Intensive Hydration Hair Masque
- Silicone Hair and Scalp Massager
- Hårolie, der også fint kan bruges til hovedbunds- og skuldermassage: Rulls Hair Oil
- Leave-in-balsam: Innersense Sweet Spirit Leave-in i rejseudgave
- Wellness-hyggepose med ekstra chokolade, et par engangsbadehætter og produktprøver
Er det mere, eller også, hårprodukter, der er bedre egnet til wellness sammen med børnene, kan du se vores forslag til en børnevenlig wellness-pakke her. Tilbage er der bare at ønske rigtig god fornøjelse med din hjemme-wellness.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.