Denne stylinggel til krøller er perfekt til dig, der leder efter et naturligt look, men stadig ønsker masser af hold. Med Boucléme – Unisex Curl Styling Gel bliver du ikke efterladt med klistrede krøller eller et vådt look. Derimod er resultatet bløde, skinnende krøller, der bevæger sig naturligt.
Stylinggelen er let, og passer derfor rigtig godt til både krøller og bølger, da den ikke tynger dit hår ned.
Hovedingredienserne i denne gel er glycerin og hørfrøgelé. Er dit hår meget sensitivt over for glycerin, skal du derfor finde en anden stylinggel – vi har heldigvis et kæmpe udvalg. Boucléme – Unisex Curl Styling Gel indeholder også ekstrakter fra blandt andet chiafrø og agave, og du kan også finde olier som havtornolie på ingredienslisten.
Duftene i produktet er naturlige, og der er blandt andet cedertræ, jasmin, lavendel og salvie.
Kombiner din stylinggel med en krøllecreme
Med en stylinggel og krøllecreme kan du komme langt på vejen mod flotte og sunde krøller. Du starter med at style dine krøller, når dit hår er vådt – det kan være drivvådt eller håndklædevådt, det er op til dig. Ofte er det en fordel for dem med bølger at style i drivvådt hår, og hvis du har mange krøller, da kan du godt nøjes med blot at have håndklædevådt hår.
I det våde hår putter du først krøllecreme og krammer det godt ind. Det kan godt svine lidt, hvis håret er meget vådt, så du kan eventuelt gøre det inde i brusekabinen.
Herefter putter du din Boucléme – Unisex Curl Styling Gel i håret og krammer den godt ind, så alle dine krøller bliver krammet op med gel.
Herefter kan du vælge at kramme det overskydende vand ud af håret og herefter føntørre det, eller du kan lade dit hår lufttørre. Vil du vide mere om Curly Girl Metoden, har vi en udførlig guide, der beskriver alle trin fra A til Z.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.