Det kan være rart at have et alternativ eller supplement til den almindelige balsam, der typisk bruges i forbindelse med bad, hvor man vasker håret, kommer balsam i håret og lader den trække nogle minutter, før man skyller den ud igen. Der er ingen tvivl om, at den rette balsam (og shampoo) kan gøre underværker for ens hår, der kan være ramt at tørhed og skader, og som trænger til ekstra pleje. Men måske får man af uvisse grunde ikke altid lige brugt den gængse balsam, der ellers står klar i brusekabinen og blot venter på at blive brugt.
Måske vil en leave-in som Alikay Naturals’ Lemongrass Leave In Conditioner da kunne fungere bedre og rent faktisk blive brugt og gøre gavn. For med en sådan er det let og enkelt blot at spraye balsammen i det håndklædetørre hår efter badet – helt uden at skulle lade den trække og skylle den ud igen. Hurtigt videre. Måske er det en løsning, der vil passe godt til dig, dit hårpleje-temperament og dit hårs behov? Leave-in’en kan dog også fint bruges i sammenhæng med en almindelig balsam for ekstra pleje – eller blot brugt som supplement i tørt hår på dage uden hårvask.
Gyldne dråber med balsameffekt
Med Lemongrass Leave In Conditioner får du under alle omstændigheder en lækker og nærende leave-in-balsam, der virkelig vil dit hår det bedste, og som har den karakteristiske citronlignende duft. Udover citrongræs som det navngivende element, der er med til at styrke hårrødderne, fremme sund hårvækst og give dit hår glans og volumen, indeholder conditioneren blandt andet også aloe vera. Vi kender jo alle aloe vera for dens helende og lindrende egenskaber, men derudover virker den også styrkende og blødgørende på håret, hvorfor den passer godt i en balsam. Derudover har den mange gode virkninger i forhold til hovedbunden, hvilket i høj grad også spiller en rolle for hårets sundhed.
Samlet har balsammen med alle sine ingredienser masser af gode egenskaber, der i høj grad handler om de fugtgivende og blødgørende af slagsen, der gør dit hår medgørligt og glansfuldt – og uden filter og knuder.
Lemongrass Leave In Conditioner bruges som ovenfor beskrevet oplagt efter bad, hvor håret er blevet vasket og er håndklædetørt. Her skal du blot spraye balsammen i håret i længderne, så det er mættet, og du kan herefter style dit hår, som du vil. Sprayen kan også bruges i den daglige styling-rutine, hvor du blot kan komme den i tørt hår, der så vil blive plejet, genopfrisket og fugtet. Og være velduftende af forfriskende citrongræs.
Lemongrass Leave In Conditioner – en del af sund hårplejerutine
Citrongræs-conditioneren kan oplagt indgå i en sund og ordentlig hårplejerutine, og det gælder uanset, om du har krøller eller ej. Her hos CurlsForYou finder du et bredt udvalg af skønne hårplejeprodukter, du kan bruge med god samvittighed – ikke mindst over for dit hår. Det er jo en smags- og temperamentssag, hvor meget man vil gøre ud af sin hårpleje, men også et spørgsmål om hårtype og dermed behov for pleje. Har du for eksempel naturlige krøller, kan du godt regne med, at din skønne manke lettere tørrer ud og derfor har brug for ekstra pleje og fugt.
Sådanne nærende produkter finder du masser af her hos os, og du kan i vores blog blandt andet læse om, hvordan du finder ud af, hvad lige præcis dit hår mangler for at være sundt og glansfuldt. På den måde kan du blive bedre klædt på til at finde de hårprodukter, der vil passe bedst til dig. Og uanset hvor du lander, finder du hos os udelukkende produkter, der er Curly Girl-godkendte – så tag trygt en rundtur på siden, og lad dig inspirere til naturligt velvære og sundhed for dit hår.
Recensioner
Det finns inga produktrecensioner än.