Curly Girl Metoden

Gennemgang af stylingprodukter til forskellige typer af krøller – hvilke skal du bruge?

Photo by Valeriia Kogan on Unsplash

Hårstyling kan være svært for alle, men for dig med krøller kan det være en større udfordring at finde det rette hårprodukt. Her hos CurlsForYou vil vi gerne gøre, hvad vi kan, så du får nemmere ved at style dit krøllede hår med de rigtige hårprodukter. Netop derfor har vi sat denne guide sammen med de bedste råd og de bedste hårprodukter, som du kan bruge til at få dine krøller til at sidde perfekt fra morgen til aften.

Tre trin til de smukkeste krøller

Der findes tre simple trin til de smukkeste og mest holdbare krøller. Hvis du ikke allerede er bekendt med den smarte Curly Girl-metode, får du lige en hurtig opsummering, inden du begynder at style dine krøller.

Trin 1 handler om at vaske dine krøller med de bedste hårprodukter til krøller.

Trin 2 handler om at pleje dine krøller bedst muligt. Dette kan være med forskellige balsammer eller hårkure, og du finder kun de bedste her hos CurlsForYou.

Trin 3 handler om styling af dine krøller. Her findes der også mange forskellige hårprodukter til at style krøllet hår.

Når du er bekendt med disse trin, kan vi altid lege lidt ekstra med dine krøller i hverdagen. Der findes mange forskellige hårprodukter til krøller, som gør det både nemmere og sjovere at style dine krøller i hverdagen.

Brug altid den bedste pleje til dine krøller

Den bedste måde at sikre flotte krøller på er at finde den rette rutine med de bedste hårprodukter til krøllet hår. Som Curly Girl-metoden anbefaler, er det vigtigt at vaske dine krøller med et hårprodukt, som er fri for skrappe sulfater. Her hos CurlsForYou har vi fundet en lang række hårprodukter til krøllet hår, som alle er fri for skrappe sulfater, og som giver dine krøller optimal pleje. 

Hvert enkelt hårprodukt har et bestemt fokus, når det kommer til pleje af krøller, og derfor er det vigtigt, at du vælger med omhu og efter din hårtype. Har dine krøller for eksempel behov for meget fugt, kan det være en fordel med en blødgørende og fugtgivende balsam til krøllet hår. Når du skal vælge en balsam til krøllet hår, kan det være godt at være opmærksom på, hvilken type af krøller du har – om det er lette bølger eller krøller, tætte og kraftige krøller – eller et sted derimellem. For jo tættere og kraftigere krøller er, jo mere fugt og pleje har de typisk brug for.

Men generelt har krøller brug for en god plejebalsam. Er de tættere/kraftigere, kan det også være, en god leave-in conditioner vil være et godt supplement til hårplejen, idet den kan hjælpe med at bevare krøllernes naturlige bounce i løbet af dagen. 

Hvis du sørger for at vælge de rette hårprodukter til dine krøller, har du allerede de bedste forudsætninger for at kunne style dine krøller efterfølgende. Husk altid at gå efter hårprodukter, der er Curly Girl-godkendte og dermed ikke indeholder skrappe sulfater, udtørrende alkoholer og silikone.

De bedste stylingprodukter til mere volumen i dine krøller

Når du har plejet dit krøllede hår fra rod til spids, er du klar til at style det så let eller vildt, som du lyster. Med krøllet hår kan det kræve lidt mere arbejde end glat hår at få det til at sidde, som du gerne vil. Det kender vi kun alt for godt her hos CurlsForYou, og netop derfor har vi et bredt sortiment af de bedste stylingprodukter til krøller. Vores erfaring er, at hvis du blot har de rette hårprodukter til krøllet hår, bliver det straks nemmere at sætte krøllerne, som du gerne vil.

Der er selvfølgelig forskel på krøller, og derfor er der også stor forskel på, hvordan du kan vælge at style dine krøller. Nogle dage har du måske også mere tid til at gøre lidt mere for dine krøller end andre dage. Det findes der heldigvis også hårprodukter til.

Nogle dage skal det måske gå hurtigt, og her kan vores Mist Spray Bottle være god at bruge til at give dine krøller et løft – eventuelt suppleret med en refresh-spray. Det er en let og hurtig måde at få vækket krøllerne på om morgenen, uden at du skal bruge lang tid foran spejlet. På den måde får dine krøller også lidt ekstra fugt, hvilket er en god måde at pleje dine krøller på til hverdag. For med krøller er det ikke altid nødvendigt eller sundt at vaske håret hver dag. Genopfrisk dem i stedet med vand, refresh-spray, gel eller andre gode midler, og minimer på den måde krus og uglede totter, samtidig med dine krøller kommer fint frem og sidder ordentligt. Du kan finde inspiration til refresh af krøller i vores blogindlæg her.

Pretty Curly Girl – Rose Water Refresh Spray

159,00 DKK
  • SEK: 245,29SEK
  • EUR: €21,32
  • Indeholder ikke protein og kan benyttes af dig, der er protein-sensitiv
  • Genaktiverer dine hårprodukter
  • Er med til at reducere krus og give masser af shine
  • Indeholder A-, B3-, C- og E-vitaminer
  • Er god til dig, der mangler fugt på anden- og tredjedagen.
  • Størrelse: 200 ml
Tilføj til kurv

CurlsForYou – Mist Spray Bottle

129,00 DKK
  • SEK: 199,01SEK
  • EUR: €17,30
  • Smart tågespray – lige til at fylde vand i
  • Perfekt til styling af krøller
  • God til badeværelset, praktisk til tasken
  • Sprayflaske med praktisk og behageligt sprayhåndtag
  • Størrelse: 200 ml (flasken er uden produkt)
Tilføj til kurv

Hvis du har meget fint hår, vil du sikkert gerne give dem lidt mere fylde. Det kan du gøre ved at finde den rette hårmousse, der skal krammes ind i dine krøller. Hårmousse er med til at løfte krøllerne og giver dem ekstra fylde. Hvis du føler, at du har meget tørt hår, kan det også her være en god idé at give håret lidt mere fugt. Det kan for eksempel gøres med en lækker hårolie til krøller. Hvis du finder den rette hårolie til krøller, kan du fremhæve krøllerne med et godt kram i håret. Vær dog lidt varsom med hårolie, hvis du har lidt fint hår, da for meget olie, vil kunne tynge og fedte håret.

Hvis du har mellemtykt hår og krøller, der ligger lidt på midten af skalaen, vil mange af de forskellige hårprodukter til krøller passe fint til dig. Vær dog alligevel opmærksom på, hvilke typer krøller hårprodukterne, du vælger, passer til. Et godt produkt til “mellem-krøllerne” er en gel, som du også skal sørge for at kramme godt ind i krøllerne, så krøllerne bliver løftet mest muligt.

Der findes en lang række andre produkter til krøller, som hjælper dig med at opnå netop det look, du gerne vil have. Her hos CurlsForYou ved vi, at ingen krøller er ens, og derfor er det forskelligt, hvilke typer produkter man har brug for til netop sine krøller. Hos os finder du derfor et bredt sortiment af krøllecremer samt forskellige typer af hårskum og gel til krøller. Det handler selvfølgelig om at finde de produkter, der passer til dine krøller, alt efter om du har fine, små krøller, store, tunge krøller – eller et sted derimellem. 

Sådan styler du bedst dine bølgede krøller

Du bestemmer helt selv, hvilke produkter du vil anvende til dine krøller. Der er selvfølgelig nogle produkter, som er bedre end andre, alt efter hvordan du gerne vil have din krøller til at sidde. En ting kan du dog altid være sikker på, og det er, at du hos CurlsForYou finder de bedste hårprodukter til krøllet hår. Men måske er Curly Girl-metoden ikke den helt rette for dig. Det er muligt, at dine krøller ikke er krøller i traditionel forstand, men blot bølger, hvorfor de skal plejes på anden måde, som kaldes Wavy Girl-metoden.

Du bør stadig følge de basale råd fra Curly Girl-metoden for at holde håret sundt og friskt, men der er andre ting, som er bedre for bølget hår frem for krøllet hår. Du kan stadig bruge langt de fleste hårprodukter til krøller i dit bølgede hår. Der er dog en række ingredienser, som ikke er velegnede til bølget hår, og som du derfor bør undgå. Det er ingredienser, som er ’fedtede’ og derfor kan få dit hår til at se tungt ud. Undgå bl.a. ingredienser som solsikkekerneolie, kokosolie og sheasmør.

Stylingprodukter, der redder dit tørre og triste hår

Føler du, at dine krøller ser triste ud, kort tid efter du har stylet dem? Eller føles dit hår tørt og slidt? Det findes der heldigvis også styling-produkter til, så dine krøller kan få nyt liv. Først og fremmest trænger dine krøller sikkert til lidt ekstra pleje i form af fugt. Ekstra fugt til håret ved hjælp af en god low-poo shampoo, plejebalsam og en god gel kan gøre underværker for dine krøller. Hvis det ikke er nok, har du altid mulighed for at lege frisør og forkæle dig selv og dine krøller med en lækker hårkur.

Hårkur til krøllet hår dur ikke kun, når krøllerne trænger til nyt liv. Det er bare altid godt at forkæle håret og dig selv lidt ekstra med en god hårkur for at forny dine krøller. Hvis du ikke har tiden til at forkæle dig selv i et langsomt tempo med en hårkur, kan du bruge en leave-in-balsam, som også hjælper med at pleje håret og krøllerne.

Skal du bruge krøllecreme, gel, saltvandsspray eller noget helt andet til dine krøller?

Hvis du leder efter et produkt, der giver nemme og håndterbare krøller, kan det være en fordel at anvende en hårgel til krøller. En god hårgel til krøller er med til at forstærke dine krøller og give dem et defineret look, som holder dagen lang. En gel er desuden med til at mindske frizz i dine krøller, og alt efter hvilket mærke du vælger, kan den også tilføre fugt eller glans – eller begge dele – til dine krøller. Du kan evt. finde inspiration til styling med gel og foam i vores blogindlæg her.

Vil du gerne give dine krøller mere struktur og definition, kan det være en fordel at anvende en krøllecreme til krøller. De fleste cremer til krøller skal bruges, når krøllerne stadig er fugtige efter vask. På den måde får krøllerne den ekstra fugt fra krøllecremen, og når de er tørre, får du et blødt og smidigt hold på krøllerne, som genopbygger hårets naturlige styrke. Du kan med fordel supplere med en gel efter krøllecremen for således at kapsle fugten inde i krøllerne. Samtidig hermed får du med gelen også mere hold i krøllerne og frisuren.

Hvis du er til en hurtigere og nemmere løsning, kan det være, at du skal prøve hårskum til krøller. Hårskum til krøller kan nemlig både bruges i vådt hår for at løfte krøllerne – og i tørt hår for at give krøllerne nyt liv. Hårskum er også særdeles nemt at kramme ind i krøllerne, hvad end de er våde eller tørre, og hårskummet giver samtidig dine naturlige krøller mere struktur, som holder resten af dagen. Det samme kan siges om en saltvandsspray, der er nem og hurtig at bruge dagligt, og som giver krøllerne et ekstra pift fra morgenstunden.

Du kender naturligvis selv bedst dine krøller, og hvordan du gerne vil have dem. Du ved, hvordan de opfører sig om morgenen efter at være blevet klemt godt ned i puden en hel nat. Og du ved, hvad de har brug for om morgenen. Hos CurlsForYou ønsker vi blot at hjælpe dig på vej til at vælge de rette Curly Girl-godkendte produkter til lige netop dine krøller.